Babysalmesang

Musik, nærvær og sanseoplevelser for de mindste

Babysalmesang er gennem de senere år blevet populært i kirker over hele landet og er faktisk en dansk opfindelse. Forældre eller bedsteforældre og børn fra ca. 3-11 måneder inviteres ind i kirken, hvor motorik, sanser og musikalitet stimuleres i de særlige rammer, kirkerummet kan byde på.

Vi mødes i kirken kl. 10 og synger sange og salmer med fagter og enkle dansetrin. Salmer, sange, bevægelse og musik danner rammen om nærvær og fordybelse for både børn og voksne.

Bagefter er der kaffe, te og hyggeligt samvær i menighedshuset.


Praktisk information

Det er gratis at deltage, og der kræves ingen særlige forudsætninger. Du er også velkommen til en prøvegang.

Du kan begynde på holdet undervejs, så længe der er ledige pladser.

Tilmelding og spørgsmål:
Kirkesanger Sigrid Klerke
Telefon 60 64 43 31 – du er også velkommen til at sende en SMS.

Hvis der ikke er et aktuelt hold i Højby, kan du også se, om der tilbydes babymusik i Nykøbing Sj. Kirke. Holdene ligger ofte forskudt af hinanden.

14 okt