Dåb og navngivning

En begyndelse i det kristne fællesskab

Dåben er en festlig begivenhed, hvor barnet bliver en del af det kristne fællesskab og medlem af Folkekirken.

Man kan blive døbt i alle aldre. De fleste bliver døbt som små børn, men dåb kan også finde sted senere i barndommen, som ung eller som voksen.


Aftale om dåb

Ønsker I jeres barn døbt i Højby Kirke, skal I kontakte kirkens præst eller kirkekontor for at aftale en dato.

Dåben finder som regel sted i forbindelse med en gudstjeneste. Inden dåben aftales en samtale med præsten, hvor I gennemgår dåbens forløb og de praktiske forhold.

Kontakt præsten

Navngivning

Et barn skal have et navn, inden det fylder seks måneder.

Hvis barnet bliver døbt inden da, kan navngivningen ske i forbindelse med dåben. Er barnet allerede navngivet, kan det naturligvis stadig blive døbt.


Faddere

Ved barnedåb skal der være mindst to og højst fem faddere.

En fadder skal selv være døbt med en kristen dåb og mindst have nået konfirmationsalderen. Forældrene kan selv være blandt fadderne, og den person, der bærer barnet ved dåben, kan også være fadder.

Fadderne er vidner til dåben og har en særlig opgave i forhold til at følge barnet og fortælle det om dåben og den kristne tro.


Dåb af større børn og voksne

Det er aldrig for sent at blive døbt.

Hvis et større barn, en ung eller en voksen ønsker at blive døbt, kontaktes præsten. I aftaler sammen, hvordan forberedelsen og dåben skal foregå.