Bryllup

Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som vielse på rådhuset. Når I skal vies er der nogle ting, I skal huske. Bryllup skal aftales, I skal have en prøvelsesattest, I skal finde ud af, hvad I fremover vil hedde, der skal være vidner, og I skal have en samtale med præsten

I skal aftale tidspunktet for jeres bryllup med kirkens præst. I kan blive gift i kirken i jeres bopælssogn eller i en anden kirke, I har tilknytning til. Henvend jer til præsten eller kirkekontoret, hvis I vil vide, om I opfylder kravet om tilknytning til kirken. I kan blive gift i folkekirken, når I begge eller en af jer er medlem.

Har man ikke folkeregister adresse i Odsherred kommune, skal der betales et gebyr på kr. 2.000,- som betales, når regningen modtages.