En åben kirke på vejen
Højby Kirke er en vejkirke, og selve kirkerummet er åbent for besøgende alle ugens dage kl. 8–17.
Du er velkommen til at kigge indenfor, gå på opdagelse i den gamle kirke eller sætte dig et øjeblik i stilhed. Kirkegården omkring kirken er også åben uden for kirkerummets åbningstid.
En vejkirke er en åben kirke, hvor både lokale, turister og andre forbipasserende kan finde ro, eftertanke og en pause på vejen.
Cykelvenlig vejkirke
Højby Kirke er også en cykelvenlig vejkirke. Kommer du forbi på cykel, har du mulighed for at:
- parkere cyklen ved kirken
- benytte en cykelpumpe
- oplade din elcykel
- fylde din vandflaske
Så hvad enten Højby Kirke er målet for turen eller blot et stop undervejs, er du meget velkommen til at lægge vejen forbi.
Vejkirker og information
Her kan du finde de vejkirke-brochurer, vi aktuelt har tilgængelige på siden. Brochurerne er fra 2024.
Vejkirker på øerne
Brochure · PDF · 2024
Se brochuren Brochure · PDF · 2024
Vejkirker i Jylland
Brochure · PDF · 2024
Se brochuren Brochure · PDF · 2024

