Vejkirke

Begrebet “vejkirke” stammer oprindelig fra Sverige og Norge, hvor mange kirker i nærheden af større veje gør sig særlige anstrengelser for at byde vejfarende indenfor, specielt i sommertiden.

Det er blevet mere og mere almindeligt, at folk gerne vil benytte kirkerummet uden for de faste gudstjenestetider til personlig andagt, eftertanke eller blot for at få nogle minutters stilhed i en travl hverdag, eller når man besøger ens kære på kirkegården.

Dette gælder også, selv om kirken ikke ligger ved befærdede veje. Derfor taler man om “Vejkirker og andre åbne kirker”.

Cykelvenlig vejkirke

Højby Sj. kirke er en cykelvenlig vejkirke. Det betyder, at du kan:

  • parkere din cykel på vores cykelparkering
  • bruge vores cykelpumpe
  • oplade din elcykel
  • fylde din vandflaske

Informationsmateriale

Kirkefondet udgiver hvert år to brochurer over vejkirker og andre åbne kirker. En brochure for Jylland og en for øerne (Fyn, Sjælland og øvrige øer).

I brochurerne kan du se kirkernes beliggenhed. Der er en kørselsvejledning og oplysninger om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, faciliteter, koncerter og arrangementer, kontaktpersoner og hjemmesideadresser. 


Brochure for øerne

Vejkirker og andre åbne kirker

Brochure for Jylland

Vejkirker og andre åbne kirker