Palmesøndag: Jesus rider på et æsel ind i Jerusalem og modtages som en konge med viftende palmeblade. Deraf navnet på dagen, hvor han også salves af kvinden fra Betania.

Skærtorsdag: Jesus vasker disciplenes fødder og spiser det jødiske påskemåltid med dem, indtil han ved det sidste bæger bryder af og i stedet indstifter den kristne nadver. Bagefter går han ud i Getsemane Have og beder inderligt om at måtte slippe for det, der venter. Men i nattens mulm og mørke tages han alligevel til fange af de romerske soldater. Det er ved denne lejlighed, at Peter tre gange benægter at være sammen med Jesus.

Langfredag: Pontius Pilatus dømmer sammen med folkemængden Jesus til døden. Jesus tornekrones, piskes og bærer sit tunge kors af Via Dolorosa, smertens vej, op til Golgata (hovedskalsbjerget), hvor han korsfæstes – og ni timer senere udånder efter at have råbt: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”

Påskedag: Kvinderne går efter sabbaten ud til graven. Men stenen er væk, og en engel sidder på den plads, hvor Jesus lå. Englen fortæller, at Jesus er opstået og er gået forud til byen Galilæa, hvor han vil mødes med disciplene. Kvinderne bliver bange, og disciplene tror ikke på dem, da de fortæller det. Påskemysteriet er en realitet. Og det bliver ikke mindre af, at disciplene senere møder den genopstandne Jesus på den måde, som englen sagde det.

2. Påskedag: Vi mindes, at den opstandne Kristus møder de 11 disciple, efter at have overrasket to af dem dagen forinden på deres vej til Emmaus